I dag har Vesterbro Lokaludvalg besøgt Hamborg for at se på stofindtagelsesrum. Se og høre erfaringer fra lokalområdet Sct. George der ligger lige ved Hamborg Hovedbanegård. Leder af stofindtagelsesrummet Drop Inn Peter Müller og politimand og leder af narkotikaindsatsen i området hr. Schröder fortalte om erfaringer med lokal løsninger der startede midt 80′erne.
Peter Müller fortalte at der indtil midt 80′erne var en klssisk narkotikaindsats. Det handlede udelukkende om behandling og ikke på sundhedsforhold og hvad man gøre ved stofbrugerne der i gennemsnit er aktive i 8 til 12 år for målgruppen omkring hovedbanegården.
Drop Inn startede som en cafe på 50 m2. Det var alt for småt – og kun adgang til et toilet. De fik organiseret en kanylebytteordning der satte gang i en god dialog lokalt mellem de forskellige aktørere og interessenter i lokalområdet. Man besluttede at flytte Drop Inn i containere og lavede forsøg med stofindtagelse – inden den tyske regering havde tilladt det. Efter 6 år i containere købte Hamborg en bygning til dem, hvor de i dag holder til. De har café, sundhedsrum, stofindtagelsesrum, 30 sengepladser til afklaring eller stabilisering af stofbrugere, psykolog og terapi tilbud og 5 senge, hvor crack brugere kan sove i op til 24 timer.
Schröder siger at de i dag har løst opgaven: De har fjernet den åbne stofscene fra hovedbanegården og gader og pladser i bydelen. Alle har arbejdet sammen og der er kommet ressourcer til for at klare opgaven. I dag er politiet ved at skære ned på det antal af betjente der har været med til at løse opgaven.
Den nuværende placering af Drop Inn er for begge parter meget vigtig. Hvis man ikke har en god placering hvor der ikke kommer klager vil der være, er det meget svært at drive en så tværfaglig indsats. Uden for Drop Inn er der lovlig ophold for stofbrugere, hvilket er en vigtig brik for successen i deres indsats. At de har et alternativ til gaden de kan henvise til, samtidig med at de kan komme ind i Drop inn og spise billig mad og indtage (fixe og ryge) de stoffer de før tog på gaden.
28. maj stiller 12 bands og flere DJ ´s op for at spille beslutningstagerne og hr og fru danmark – for bedre forhold for stofbrugerne. Vesterbro vil have et fixerum.
Artig Verner har lavet denne fixerums sang i andledning af Dopenhagen. Læse mere om arrangementet 28. maj og se navne på de 12 bands: www.dopenhagen.nu
Dugnad vil gerne ynkeligheden og uværd til livs. Stofbrugerne fylder for meget fordi de ikke har rum nok. Halmtorvet 17 står tom til nye narkotikaløsninger på Vesterbro?
På DUGNAD.dk kan du hente en plakat med et prospekt for nye narkotikaløsninger på Vesterbro. Et byrum i byrummet på Indre Vesterbro.
Der bor ca. 1,8 mill. mennesker i Frankfurt og omegn. Tilstedeværelsen af stofindtagelsesrum (fixe- og rygerum) siden 1996 og til i dag, hvor der er 4 stofindtagelsesrum, betyder, at dødstallene i Frankfurt vedr. OD er faldet fra 147 i 1991 til 24 i 2005. En reduktion i dødsfald på over 600 %. (For Tyskland som helhed er talllene for 1991, 2119 og for 2005, 1326, dvs. et fald på ca. 160 %).
Frankfurt er den første by i Tyskland, der indfører sikre fixerum tilbage i 1995. Det sker på tværs af forbundsregeringens forbud mod fixerum. Frankfurt havde nedsat en netværksgruppe bestående af højt placered folk med berøring til området – politidirektør, byens anklager, højt placerede embedsfolk og folk fra narkoområdet. En gruppe, der kunne træffe beslutninger. Det etableres en såkaldt Montagsrunde, hvor man mødes jævnligt, og hvor man går efter løsninger. Dette afløser den førstnævnte gruppe efter vedtagelsen om at indføre fixerum i Frankfurt som et forsøg. Montagsrunde fungerer som et koordinationsudvalg, som udgør en indsatsgruppe, der er tæt på udviklingen af en sammenhængende stofpolitik. Forsamlingen består af en embedsmand fra byrådets sundhedsudvalg, 2 højtstående politikommissærer, chefer fra kontorerne for offentlig sundhed, offentlig orden, unge og sociale spørgsmål, præventionsrådet, statens kontor for skolespørgsmål 2 valgte medlemmer fra ngo’er og en vicepræsident fra byens handelskammer.
Deres virksomhed og arbejde hviler på 4 søjler – prævention, krise og overlevelse (harm reduction, social (re)integration), stoffri behandlingsprogrammer (motivation og forandring), repression (regulering ift. kriminalitet og problemer i det offentlige rum). De gode resultater i Frankfurt tager udgangspunkt i et veludbygget netværksarbejde og en sammenhængende stofpolitik, hvor byen i dag har 4 stofindtagelserum (fixe og ryge) med en nålebytteordning, der fungerer upåklageligt. Stofindtagelsesstederne er udbygget med sundhedstilbud, rådgivning, terapi, en cafe med mulighed for toiletter, bad og tøjbytte. ”To Kick The Habit” er overskriften på et Drug Aid program med metadonbehandling, rådgivning og terapi, uddannelse, jobrettehed, opkvalificering og jobmuligheder.
Vi besøgte 2 steder og spiste sammen med stofbrugerne i Cafe Fix, og alle steder fandt vi en respektfuld omgang mellem medarbejdere og stofbrugere. Lokalerne var fyldt med en god stemning og en bemærkelsværdig ro. Stederne var organiseret og koordineret på bedste tyske vis med klare regler og procedurer. Disciplin og gensidig respekt synes at kendetegne de daglige rutiner.
Frankfurt synes at have fået fod på en sammenhængende stofbrugerpolitik, der synes værdig og velintegreret i byens liv. Deres netværksarbejde er forbilledligt og deres håndtering synes professionel og gennemtænkt. Frankfurt er en messe værd. Så Dugnad opfordrer danske politkere, embedsfolk og folk fra narkosektoren til at rejse til Frankfurt, hvor I vil få evidens, erfaringen og viden nok til at kunne omsætte det til en dansk virkelighed. Øjeblikkeligt og nu.
DUGNAD Vesterbro har besøgt Barcelona for at se på narkoløsninger og fixerum. 5 fixerum i barcelona og omegn forbedre forholdene for stofbrugere og lokalområderne i storbyen gennem rigtig mange år.
Dugnad Studietur til Barcelona d. 17.1-20.1.2010.
Stofindtagelsesrum i Barcelona, Spanien.
Dugnad Vesterbro har besøgt 2 stofindtagelsesrum i Barcelona, Spanien, der begge har fungeret i ca. 5 år. Kontrolleret stofindtagelse blev legaliseret omkring 2005 i Spanien, og de 2 steder havde begge forinden indledt forsøg hermed besluttet af de respektive bystyrer.
Barri de la Mina.
Det første mindre sted ligger i en selvstændig region uden for Barcelonas Bystyre. Barri de la Mina er et tidligere slumbydel, der er under byfornyelse. Som led i den meget omfattende og innovative byfornyelsen er der etableret et stofindtagelsesrum i nogle containere skjult bag en mur på et mindre jordstykke midt i bydelen. Stedet er midlertidigt, idet planen er at åbne et større centralt sted med stofindtagelse, nålebytte, sundhedsrum og rådgivning – et center, der kan opsuge bydelens stofbrugere. Der foregår et meget omfattende netværksarbejde med en koordinator i spidsen, der samler alle interessenterne til mange formelle møder samt en mængde ad hoc møder omkring konkrete problemstillinger. Samarbejdet med politiet er meget udbygget, og der foregår en løbende justering.
Containerne er sammenstillet i en L-form med døre mellem rummene. Stedet bærer præg af at være et overgangssted, idet forholdene er spartanske og indretningen hyggelig og ”gammeldags”. Man kommer fra gadeplan umiddelbart ind til en reception, der tager sig af kanylebytte og viderehenvisning til venterum og stofindtagelsesrum. Venterummet er en mindre cafe (20-30 personer ad gangen) med mulighed for hygge og kaffe og forfriskninger. Fixerum og rygerum er sparsomt indrettet men synes at fungere efter hensigten. Der er konstant en sygeplejerske, der overvåger stofindtagelsesrummene. Stedet og personalet giver en en god følelse af, at her er man velkommen og her får man en respektfuld behandling.
Der kommer omkring 50-60 personer om dagen, der såvel fixer som ryger deres stoffer, og der udleveres dagligt sprøjter mv. i et antal af flere hundrede. Det foregår som en sprøjtebytteordning, hvor man kan få 2 for 1. Udenomsarealet bærer ikke præg af, at der er stofbrugere i området, idet der hverken ligger kanyleaffald eller andet, og der er ikke en sammenstimlen eller kø foran stedet. Der er 2-3 OD’ere om måneden, men der har ikke været nogen dødstilfælde, og der er mulighed for tilsyn fra sygeplejerske samt henvisning til andre hjælpeforanstaltninger. Dødstallet blandt stofbrugere i Barri de la Mina er faldet markant de sidste 4 år.
Sala Balvard.
Sala Balvard er et ud af 4 eksisterende stofindtagelsesrum i Barcelona åbnet i 2004. Stedet ligger anonymt på en plads i Ravel bydelen forsænket ind i et stykke bymur. Ravel er den bydel i Barcelona, der som Vesterbro har den største koncentration af stofbrugere, prostituerede og pushere Pladsen ligger ca. 5 minutter fra den sydlige del af det populære strøg i Barcelona, Ramplaen. Stedet, rummene og indretningen har et meget smukt præg af stil og klassisk elegance, der signalerer værdige rammer. Der er ved indgangen en reception, hvor der sidder en receptionist, der smilende modtager brugerne af stedet.
Der kommer dagligt op til ca. 300 personer, mange ofte flere gange om dagen, da stedet har åbent i 20 timer kun afbrudt af rengøring melle 04 til 07 om morgenen.
Man træder ind i et opholdsrum med mulighed for kaffe og lettere forfriskninger. Her kan man hygge sig, hvile ud og ”crasche og stene”, snakke med medarbejdere, tilmelde sig sportslige og kulturelle aktiviteter osv. Stofindtagelsesrummene, der overvåges af sygeplejersker på skift gennem glasvinduer, indtages af stofbrugere, der injicerer eller ryger deres stoffer. Det er muligt på stedet at lave crack med natriumbikarbonat (bagepulver), mens salmiakspiritus er forbudt. Der kan injiceres metadon. Der er endvidere en metadonudlevering til folk i substitutionsbehandling og mulighed for at blive henvist til nedtrapning. Der er sundhedstilbud, mulighed for at snakke med en sagsbehandler eller en psykolog samt at blive visiteret til andre hjælpetilbud. Der kan iværksættes mindre aktiverings- og jobforløb i de perioder, hvor brugerne er inde i stabile forløb.
Der er ca. 5 OD’ere om ugen, og der er ikke rapporteret dødstilfælde. Forgiftnings-/overdosis- dødstallet blandt stofbrugerne i Barcelona er faldet drastisk i løbet af de sidste 5 år, og i dag er der tale om meget få dødsfald årligt. HIV-smitte og andre sygdomme er reduceret igennem en omfattende skadesrededuktionsindsats med vægten på en præventiv indsats – nålebytte, vaccinationer, hygiejneprogrammer, sårpleje osv.
Området omkring Sala Balvard patruljeres konstant af politiet, der synes at have et kendskab til brugerne, snakker med dem og frit lader dem passere ind til stedet. Der er intet præg af kanyleaffald eller ”junkieadfærd” i området omkring stedet, ingen kødannelse og ingen pushervirksomhed. Stedet praktiserer ikke selv et større netværksarbejde, men de er også indlejret i en større sundhedsorganisation, BDA, der er landsdækkende og står for den lokalpolitiske, politimæssige og borgerrettede agenda.
Stedet giver en en fornemmelse af, at her er etableret et professionelt sted, der virker effektivt, resultatorienteret, respektfuldt og med megen fokus på brugernes behov og ønsker. Der er ingen løftede ”pegefingre”, pres på brugerne om forandringer eller arrogante ”vi-ved-bedre” ekspertattituder. Man efterlades med et indtryk af, at her er løst en kompleks opgave på fornemmeste vis med inddragelse af politi i en regulerende indsatst og med brugerne i centrum.
Planen er, at Barcelobas bystyre vil etablere 9 stofindtagelsesrum af forskellig størrelse fordelt i de 9 bydele/regioner, som byen er delt op i. Det 5. sted er ved at blive etableret. Bystyret i Barcelona har taget nogle modige og tilsyneladende fremsynede beslutninger, der på ansvarlig vis har reduceret dødstallene blandt stofbrugere samt har løftet stofbrugernes samled livskvalitet afgørende. Samtidigt har indsatsen minimeret stofadfærdens følgevirkninger ift. lokalbefolkningen. Barcelona synes på vej til at få udbygget en professionel og kvalificeret indsats i forhold til de mest udsatte stofbrugere, der lever op til de mål Dugnad Vesterbro har sat som sin ypperste målsætning.
Hamborg har siden 1990′erne håndteret stofhandel og stofbrugere på en helt anden måde en Vesterbro. DUGNAD Vesterbro har flere gange besøgt stedet. Sidst september 2009 hvor vi talte med Hamborg politi og leder af stofindtagelsesrummet:
I dag 21. juli er det international mindedag for døde stofbrugere. 275 døde stofbrugere årligt har tallet ligget stabilt på de sidste 10 år i Danmark.
I anledning af mindedagen afholder BrugerForeningen for aktive stofbrugere en mindehøjtidelighed med taler af blandt andet 3 brugeraktivister fra Makedonien, Storbritanien og Sverige. Det finder sted kl. 19.00 ved mindestedet på Halmtorvet.
Denne dag er symbolet på en velfærdsstat, der ikke formår at udvikle og innovere nye løsninger der imødkommer de behov, der er i samfundet. Velfærdsstatens udvikling er overladt til partipolitik frem for engagerede social- og sundhedsarbejdere, der kender de behov, der er
Et par timer væk fra København, har man i Hamborg siden 1992 nedsat dødelighed og skabt bedre sundhed for en stor gruppe stofbrugere ved at lave brugerrum.
En nylig undersøgelse i Canada, Vancouver (International Journal of Drug Policy, 2009), viser, at det er en god investering at oprette fixerum, idet der er store besparelser ved at reducere HIV-tilfælde og dødsfald i forbindelse hermed samt overdosisdødsfald.
Det vil føre for vidt at gennemgå de teoretiske og statistiske forudsætninger for regnestykket, men de er baseret på tal fra Insite, et overvåget stofindtagelsesrum i Vancouver samt tal fra lignende undersøgelser. Den grundlæggende metode er at se på, hvor mange HIV-infektioner og relaterede dødsfald samt overdodsisdødsfald der forhindres, og sammenholde de samlede omkostninger ved at drive Insite, at se på de samlede besparelser ved færre behandlingsomkostninger samt at opgøre værdien af et menneskes liv, dvs. et mistet livs manglende samfundsmæssige produktion i kroner og øre.
I hele tal betyder det, at Insite forhindrer 35 nye HIV-tilfælde og 3 dødsfald årligt. Ifølge de bagvedliggende forudsætninger er der tale om konservative beregnninger, således at man lægger sig på de laveste beregninger, hver gang man laver en udregning. Regnestykket viser, at der er en social besparelse på 6 mill. $ om året, når de sociale udgifter til Insite er trukket fra. Det giver en cost benefit ratio/forhold på 5.12:1, dvs. for hver investeret dollar har man sociale besparelser på 5.12 $.
Overført til danske forhold kan det have betydning ift. de ca. 8% af stofbrugerne, der årligt HIV-smittes. I 2007 var der tale om 307 nye HIV-smittede ialt, dvs. at der i 2007 indledtes behandling af ca. 25 HIV-smittede stofbrugere. Det vil dog være vigtigere i DK at se på de mange narkodødsfald, nemlig de over 300 døde stofbrugere vi har i DK årligt. Regnestykket kan ikke laves for nuværende, men stofindtagelsesrum i DK også vil betyde en vis reducering af HIV-smittede samt ikke mindst en reducering af vort høje dødstal blandt stofbrugere.
Et cost-benefit regnestykke ud fra danske forhold vil givet vise samme tendenser, men vil antagelig slå mest igennem ift. sparede menneskeliv ift. overdosistilfælde. Stofindtagelsesrum i forbindelse med nem adgang til sundhedsforebyggende tiltag kan også betyde, at der reduceres yderligere sociale udgifter, idet risikoadfærd iøvrigt reduceres som et resultat af en mere sikker og tryg stofindtagelsesramme, den samlede sundhedstilstand forbedres, og flere vil opsøge behandlingsmuligheder.
Der er langt fra Vancouver til Vesterbro, København, men med de givne forudsætninger kan fixerum i DK foruden fordelene ved at skabe en mere værdig og sikker ramme for stofindtag også vise sig at være en god forretning.
Hvor ofte ser vesterbroerne efterladte kanyler på gaden? Hvor ofte ser de handel med hårde stoffer? DUGNAD og Sundhedsrum har fået foretaget en undersøgelse om vesterbroernes opfattelse af de narkotikarelaterede problemer og de løsninger der kommer med de nye tiltag. Undersøgelsen er foretaget af Rambøll Managment der har ringet til 775 beboere på Indre Vesterbro. Undersøgelsen blev præsenteret på et borgermøde 29. april i PH Cafeen på Vesterbro.
Dansk Folkeparti besøgte Vesterbro 25. marts 2009. Dugnad var vært for 7 fra DF med Peter Skaarup i spidsen. De kom for at se på forholdene for stofbrugere og se de konflikter det medførere for lokalområdet og for at tale om fixerum.
Filmen er produceret af: Dorte R. Stidsing, Morten Lunau, Andreas Jappe og Asger Andersen.
Der var åbent samråd i Folketinget om narkodødsfald 14. april med Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen og Socialminister Karen Ellemann.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (JN) fastholder regeringens politik vedrørende fixerum. Der kommer ingen fixerum, hvis det står til den borgerlige regering. Dødsfald blandt danske borgere i en størrelsesorden af 1572 stofbrugere (2002 – 2007) i den borgerlige regeringsperiode er ikke til diskussion. Og vi snakker om mennesker med et aldersgennemsnit på 38 år.
Der er tale om en legitimeringspolitik, for som JN siger, så vil indtagelse af forbudte stoffer være et brud på FN-konventionen herom, samt det vil betyde, at det er svært at sætte grænser i forhold til, hvem der bruger tilbuddet, hvem der kan blive tiltrukket heraf, hvor man må have stoffer på sig og hvordan man håndterer sikkerhed omkring injekseringen.
På de mange spørgsmål om de høje dødstal blandt stofbrugere, som EU’s overvågningscenter dokumenterer, argumenterer JN med at der er usikkerhed om måden at indsamle oplysninger på, således at Danmark reelt ikke ligger så højt i forhold til andre EU-lande, her især østlandene. Og at kun få EU-lande har indført fixerum, da 23 af EU-landene ikke har gjort det. Argumentationen ender i en snak om talstatistikker og deres pålidelighed, og andre landes bevægerunde til ikke at indføre fixerum.
Internationale erfaringer viser, at dødstallet er faldet i de lande, hvor fixerum er indført, at der sker en skadesreduktion i de sammenhængende tilbud, der følger med fixerum, at sygdom og smittefare forebygges, og at flere stofbrugere motiveres til at gå i behandling eller reducerer deres forbrug. Samt at den synlige stofadfærd med de gener, den har i gadebilledet, reduceres væsentligt. Og endelig konstateres det, at fixerum ikke tiltrækker nye og unge stofbrugere, ikke tiltrækker stofbrugere fra andre områder og ikke fører til et forøget stofforbrug. Alt sammen samlet og opgjort af EU’s Overvågningscenter på narkoområdet.
Afvisningen af fixerum begrundes således i en borgerlig ideologi, og afledningsmanøvre ud i tal, statistikker og beregnningsmetoder. Gode erfaringer og en velgennemprøvet praksis fra andre lande negliseres. Der tages ikke udgangspunkt i en snak om det faktiske dødstal, der efterhånden bekymrer flere og flere danskere. Den borgerlige regering er ude af trit med sin egen vælgerskare, som har indset, at der skal gøres noget for de mest udsatte i Danmark. Og at fixerum kan være et af midlerne til at nedbringe det høje dødstal.
B 145 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om etablering af fixerum for stofmisbrugere som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet.
Fremsat den 27. marts 2009 af Jonas Dahl (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Kamal Qureshi (SF), Mette Frederiksen (S), Lene Hansen (S), Karen J. Klint (S), Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af fixerum for stofmisbrugere som et led i den skadereducerende og behandlingsmæssige indsats på narkotikaområdet.
DUGNAD Vesterbro og arkitekt Charlotte Ellen Vad præsentere FRISTED – Et Sted for Stofbrugere. Udstilling om fixerum.
27. – 30. marts 2009.
Råhuset – Onkel Dannys Plads 7 1. sal – 1711 København V.
Åbningstider: 27. marts 15 – 20 og 28. – 30. marts 11-17.
Åbningsreception fredag 27. marts kl. 15. Læs mere …
Fra storbyløsning til Danmarks løsning på de narkotikarelaterede problemer.
Et stort flertal af Danmarks befolkning går ind for fixerum (stofindtagelsesrum), hvor stofbrugere kan indtage de stoffer der i dag bliver indtaget i kældernedgange, på legepladser, toiletter eller bag buske. De positive erfaringer fra 80 stofindtagelsesrum i udlandet er kommet ud til befolkningen – nu mangler de tykke mure på Christiansborg, så flertallet kan beslutte, at vi skal udvikle vores velfærd efter hvad der virker og efter de behov brugerne af velfærden har, frem for partipolitiske behov.
Meningsmålingen er foretaget af analyseinstituttet A&B for Altinget, der er en nyhedsportal med en stor Christiansborg redaktion i ryggen.
Målingen tager udgangspunkt i 1.200 personer i landet, hvoraf 74% støtter ideen om et stofindtagelsesrum. Dansk Folkeparti, der var med til at sikre stofbrugerne lægeordineret heroin, har en vælgerskare hvoraf 69% støtter stofindtagelsesrum. Den laveste støtte, fordelt på partier, ligger hos de konservative vælgere med 67% for fixerum.
Et stofindtagelsesrum hindrer overdosisdødsfald (der dør ca. 275 om året af overdosis), forbedre sundheden hos stofbrugerne, skaber bedre kontakt til brugerne, nedsætter konflikterne i lokalområder med mange stofbrugere og fjerner kanyler fra det offentlige rum.
